
Gratis inspirationstur med faglige oplæg og guidet rundtur på Københavns nye fødevareudstilling, BITE Copenhagen
Torsdag d. 24. august inviterer Engagefood interesserede fødevarevirksomheder og -interessenter på inspirationstur til København. Turen vil byde på faglige oplæg og med rig mulighed for networking med de andre deltagere. Dagen starter med bus fra Aarhus til Israels Plads, hvor Copenhagen Cooking & Food Festival har sit festivalhjerte. På Israels plads vil der være 2 faglige oplæg samt frokost fra Restaurant Musling. Eftermiddagen vil byde på en guidet rundtur til BITE Copenhagen, som er Københavns nye fødevareudstilling.
PROGRAM
7.00: Afgang med bus fra Aarhus med morgenmad
Bussen afgør fra Thomas Jensens Allé lige ved Musikhuset i Aarhus. Der er omkring 5 minutters gang fra Hovedbanegården og parkeringskælder lige ved siden af.
11.00: Oplæg v. Andrew Gerson, Chefkok hos Brooklyn Brewery
Hør historien om Brooklyn Brewery og hør chefkokken Andrew fortælle om hvorfor et bryggeri hyrer en chefkok, i stedet for blot at koncentrere sig om at brygge øl. Andrew Gerson er uddannet i Italien og har en stor forkærlighed for pasta. Så hvorfor er han ansat ved et bryggeri?
12.00: Frokost v. Restaurant Musling
Restaurant Musling er en københavner institution, og de laver mad af frisk og bæredygtig fisk, skaldyr og grønt. Fisk som er fanget med net og line for at skåne miljøet. Vi får lov til at smage en varieté af de bedste fisk og skaldyr, som restauranten tilbyder.
12.45: Oplæg v. Roddie Sloan, søpindsvin dykker for Noma m.fl.
Roddie var klar til at opgive drømmen om at leve af at dykke efter fisk, skaldyr og søpindsvin. Men en dag fik han et opkald fra René Redzipi fra Noma, hvilket ændrede Roddie’s liv. Hør om Roddie’s tætte bånd til havet, hans tanker om bæredygtighed og dét at levere specifikke fisk og skaldyr til nogle af Nordens bedste restauranter.
13.45: Gå på opdagelse på BITE Copenhagen
BITE Copenhagen er Københavns nye, seriøse fødevareudstilling. Læs mere om BITE Copenhagen her. På dagen vil vi blive budt velkommen og få en introduktion til udstillingen. Herefter vil man kunne gå rundt på egen hånd og opleve udstillingen. Se Engagefoods highlight her.
17.00: Bus retur til Aarhus med aftensmad
Bussen kører tilbage til Thomas Jensens Allé i Aarhus C. Vi forventer at være hjemme senest kl. 21.00
Tilmeld dig arrangementet ved at klikke her. Deadline d. 17. august. Se den officielle invitation her. Det er muligt at tilmelde flere fra samme virksomhed.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til projektleder Tobias Juel Frandsen på tobias@thefoodproject.dk
Arrangementet er gratis og inkl. fuld forplejning, transport med mere.