Mere end 250 virksomheder deltog på Food Festival 2019. Denne deltagelse har for flere givet nye kunder og skabt nye afsætningskanaler. Nogle af de virksomheder er Andersen Winery og Holmegaard.

 

Andersen Winery har oplevet deltagelsen som en god mulighed for at få en masse samtaler med både indkøbere og forbrugere. Mads Groom Andersen siger: ”Food Festival er det helt rigtige sted at få budskabet ud til kunderne og indkøberne. Når folk først hører, at vi laver dessert solbærvin med bobler – så tænker de nej tak – men når de så smager, så bliver de overraskede, nysgerrige og synes, at det smager mega godt. Der er tid til at snakke og give den rigtige information til de forskellige kunder.”

Merete Nielsen fra Holmegaard siger: ”Food Festivalen var igen i år en fantastisk oplevelse for os. Vi fik total udsolgt, over 60 kg pølser efter historiske opskrifter, og vi kunne have afsat noget mere hvis vi ikke havde fået udsolgt. Mange kom til vores stand, fordi at de kunne huske os fra sidste år. Der var også mange positive tilkendegivelser om, at vi var kommet helt med i Nationalpark Mols Bjerge. Vi havde besøg af 2 potentielle nye avlere af Jysk kvæg. Food Festivalen er et fantastisk vindue til at få fat på nye avlere, som måske har svært ved at finde ud af, hvordan man kommer i gang og hvor man henvender sig.”

 

Begge virksomheder deltog på Food Festival, hvor de havde en stand på temaområdet ”Djurslandsområdet”.

 

Efter festivalen har Holmegaard virkelig kunne mærke, hvad deltagelsen på festivalen har betydet. Merete Nielsen fra Holmegaard siger: ”D. 22 sept. havde vi håndværkerdag her på Holmegaard. Det var også overvældende. Oprindelig var der sat et max. deltagerantal på 60 mennesker. Vi blev 80 og måtte sige nej til yderligere 25. Så med besøgende, aktører og os selv, var vi godt 100 mennesker.

 

Food Festival afholdte fredag formiddag, inden pladsen åbnede, Branchefredag, hvor indkøbere m.fl. fra fødevarebranchen er inviteret for at kunne besøge producenterne i ro og mag og få en god snak med dem.

 

X4vxrIEw   uz1HGmlw

NakQVeew   HL4TRMzg

 

Branchefredag er en del af Engagefood Østs aktiviteter.

 

LOGO BANNER